| |
TEATERLEDER
CaféTeatret skal have ny ledelse fra juli 2011.
Teatrets administrator har valgt at stoppe fra juli 2011, og teatret lægger i den forbindelse sin
ledelsesstruktur om. Den ny leder vil således fremover referere til en bestyrelse bestående af
dele af den nuværende bestyrelse/ledelsesgruppe suppleret med nye bestyrelsesmedlemmer.
Vi søger en kunstnerisk leder eller ledelse, der med respekt for CaféTeatrets traditioner og nuværende fokus på udvikling og produktion af ny dansk og udenlandsk dramatik, har lyst, talent og energi til at forny og videreudvikle CaféTeatret og fastholde den nuværende, stærke position i hovedstadsområdets kulturliv. Vi forestiller os en kunstnerisk leder/ledelse, der kan kombinere stærke kunstneriske visioner og indsigt med gode sociale egenskaber og en solid fornemmelse for – og gerne erfaring med – budgetter, regnskab og personaleledelse.
Da CaféTeatrets mangeårige sekretær og bogholder fratræder samtidig med den nuværende administrator, er ansøgninger fra både enkeltpersoner og kunstneriske/ administrative makkerpar/teams velkomne.
Ansøgningsfrist mandag, d. 20. sep. kl.12.
Samtaler forventes at finde sted i uge 44-45.
Yderligere oplysninger hos teatrets administrator på tlf. 33 17 73 50 eller erling@cafeteatret.dk
Den nye leder forventes offentliggjort i begyndelsen af januar 2011, hvor vi samtidig vil markere 40 års dagen for den selvejende institution CaféTeatrets stiftelse pr. 1.1.1971.
Ansøgninger sendes pr. brev eller mail til teatrets administrator
Erling Larsen, CaféTeatret, Skindergade 3, 1159 København K / erling@cafeteatret.dk
CaféTeatret er en selvejende institution og et af de små storbyteatre i Københavns Kommune. Den nuværende kontrakt med kommunen løber til 31.12.2012. Drifts- og produktionstilskuddet fra kommunen udgør p.t. ca. 5,8 mio kr. For dette skal produceres/gennemføres mindst 2 egenproduktioner og 2 gæste-/co-produktioner med tilsammen mindst 90 opførelser på de 2 teaterscener og KafCaféens scene, samt afvikles enkeltstående arrangementer mm. på KafCaféens scene.
CaféTeatret drives i dag af en bestyrelse/ledelsesgruppe på 4 personer og en stab på 8 personer til varetagelse af produktion, administration, PR, markedsføring, og bar- og billetsalg. Samtlige er ansat ud fra et ligelønsprincip ud fra skalatrin 21 i teatrets overenskomst med DSF og TL/TEF. Hertil kommer løsere ansat personale til billetsalg og cafédrift. Det kunstneriske personale hyres ind til hver forestilling.
Repertoiret for CaféTeatret fastlægges med den nuværende struktur af et repertoireudvalg bestående af bestyrelsen/ledelsesgruppen og 4 fra den øvrige stab.
- hent stillingsopslag som pdf
|
|