Få råd til flere teateroplevelser med disse 4 tips

Har du et lille budget, kan det være svært for dig at få råd til at komme i teatret. Det er ærgerligt, da det er en rigtig god mulighed for at få en anderledes kulturel oplevelse. Teatret kan fortælle historier på en helt anden måde, end film kan. Det kan være med til at give dig nogle nye inputs. Vi kommer her med fire tips til, hvordan du kan komme mere i teatret.

1. Opsøg rabatordninger

Der er flere steder, hvor du kan få rabat, hvis du for eksempel køber tre teaterbilletter på en gang, eller hvis I er en gruppe, der skal i teatret. Hvis du er studerende, vil du også have god mulighed for at få rabat.

2. Få et årskort

Med et årskort til et teater får du adgang til alle deres forestillinger den pågældende sæson. Det kan der ofte være mange penge at spare på. Det er selvfølgelig meget forskelligt, hvad et årskort koster. Det afhænger af det pågældende teater.

3. Tag på de mindre teatre

Det er ofte meget billigere at tage på de mindre teatre frem for de større. Det kan derfor være en god ide, at du undersøger hvilke mindre teatre, der er i din by. Der er ingen, der siger, at det behøver at være en dårligere oplevelse, fordi teatret ikke er lige så stort.

4. Ønsk dig billetter i fødselsdagsgave og til jul

En anden god måde at få råd til teateroplevelser er, at du ønsker dig billetter i gave. Det er en god måde at komme ind og se større dyrere og forestillinger. Hvis du ikke har nogen konkrete forestillinger, som du gerne vil se, kan du ønske dig gavekort til de forskellige teatre. Så kan du selv vælge, hvad du vil se.

4 gode steder til den første date

Det er næsten altid en stor ting, når man skal på den allerførste date med en sød fyr eller kvinde. Hvordan får man skabt det bedste førstehåndsindtryk? Hvordan forbereder man sig på bedste vis? Hvor skal man tage hen? Hvem skal betale? Spørgsmålene kan være rigtig mange, og man kan sagtens gå og blive lidt nervøs over det hele, før selve daten overhovedet er gået i gang. En af de vigtigste ting at tage fat i er, hvor man skal tage hen. Det er meget forskelligt, hvad folk ønsker at lave på en date, og her kommer 4 gode bud på, hvad man eksempelvis kunne foretage sig:

  • Biografen og drink. En god gammel klassiker er at tage i biografen og få en drink bagefter. Rigtig mange har det godt med at tage i biografen på den første date, da man ikke behøver snakke så meget undervejs. Hvis man så tager en drink sammen bagefter, så har man filmen, som man kan tale om sammen.

 

  • En kulturel oplevelse. Forslag nummer to minder lidt om første forslag, men er en lidt mere kulturel version – man kan nemlig vælge at invitere sin date i teateret, på museum eller måske til en fed koncert.

 

  • En aktiv date. Det tredje forslag til en god date er en aktiv en af slagsen – mange kan nemlig godt lide en lidt anderledes date i det fri. Måske kan man tage til dans sammen eller prøve at klatre eller lignende. Når man er aktive sammen, sker der noget helt særligt.

 

  • Picnic i det fri. Det sidste forslag er en hyggelig tur ud i naturen. Her kan man forberede en lækker madkurv og måske en kold flaske rosévin, som man kan dele under den åbne himmel – kryds fingre for det gode vejr.

3 gode gaveidéer til hende der elsker oplevelser

 Oplevelsesgaver er altid en god idé, særligt til de personer som godt kan lide at prøve nye ting og komme lidt ud. De er særligt ofte et hit hos kvinder. Det er dog ikke altid let lige at finde ud af hvilke oplevelsesgaver der kan være gode at give. Hvilke oplevelser man kan lide at få, kommer nemlig meget an på personligheden. Alligevel er der nogle oplevelser, som du bare ikke kan gå galt i byen med. Her kommer en liste med oversigt over gaveidéer til hende:

  • Massage
  • Brunch for to
  • Biograf for to

Oplevelser behøver ikke at være noget vildt eller overraskende. Ofte er oplevelser allermest behagelige når de involverer noget hyggeligt og afslappende, gerne i gode venners lag. Når du skal finde en gave til hende, så behøver du derfor ikke at stresse helt vildt over, at du skal være kreativ og nytænkende. Benyt dig i stedet af nogle af de mange gode tilbud, som allerede er derude. Dem ved du nemlig med sikkerhed, at hun vil blive rigtig glad for. Du ved også, at din gave så helt sikkert vil blive brugt frem for at samle støv i en skuffe.

Forskellige gaver med forskellige formål

En massage er en klassiker som altid vil vække glæde hos enhver kvinde. En massage er nemlig både lækker for kroppen og god for sjælen. Her får en professionel løsnet op for alle ens muskler og spændinger, og samtidig får man noget tid for sig selv. Her skal man nemlig ikke gøre andet end at ligge, og bare slappe helt af. Med en brunch for to er der lidt mere aktivitet, men stadigvæk masser af afslapning. Her er der plads til at nyde lækker mad og samtidig dele en dejlig stund med en ven eller en partner.

 

Biografen er også altid et hit, som man kan ty til når alt andet glipper. Biografen involverer et væld af muligheder. Man kan se et drama, en komedie eller en kærlighedsfilm, alt efter hvad man har lyst til. Denne oplevelse kan man også dele med en man har kær. Ofte involverer en oplevelsesgave til biografen også lidt godt til ganen, og dette er jo kun et ekstra plus. For den kulturelt og socialt interesserede er et gavekort til en tur i biografen altså utroligt ideelt.

Giv en oplevelse i bryllupsgave

En bryllupsgave vil man ofte gerne have skal være noget lidt ekstra og lidt ud over det sædvanlige. At give en oplevelsesgave som dem nævnt ovenfor til bruden ved et bryllup kan derfor være en rigtig god idé. Denne gave vil helt sikkert skille sig ud og også vække stor glæde. En brud har helt sikkert brug for en afstressende oplevelse efter den stressede tid som leder op til et bryllup. En gave som kan deles med den nye mand vil helt sikkert også falde på et tørt sted. Lige meget hvad, så er en oplevelsesgave noget som ikke vil blive glemt lige med det samme.