Untitled Document

Medvirkende
Heidi Colding-Hansen, Olaf Johannessen,
Laus Høybye og Merete Nørgaard
Instruktion Anders Lundorph
Scenografi Søren Glad

tir -fre kl.20, lør kl.17

• om forestillingen
• fotos fra forestillingen
• pressen skrev
• dramatikeren om forestillingen
• samtale med instruktøren
• samtale med scenografen
• de medvirkende i og bag forestillingen
• undervisningsmateriale
• bestil billetter

Samtale med scenograf Søren Glad
Her sætter vi søgelyset på scenografien, scenografen og hans arbejde. Teater er ord og bevægelse, men vi opfatter også meget gennem billedet. Scenografen fanger os med scenebilledets overraskende virkninger. Scenerummet fortæller noget, og afslører også noget.

Din scenografi i KOPFTOT kan beskrives som minimalistisk. Kan du sige noget om dette valg?
Scenografien er en funktionsscenografi. Det vil sige, mere end at arbejde med en specifik stil har jeg valgt at skabe et funktionalistisk rum hvor dramaet kan udfolde sig.
Rummet skal give én mulighed for at spænde figurerne op i grafiske stillinger som f.eks. diagonaler. Der skal gives plads for aktion og bevægelser, samt til at lege med nærhed og afstand mellem karaktererne.

Hvad gør netop dette rum for teksten?
Ved at arbejde med et åbent rum, hvor sengen og vinduet ikke er en reel seng eller et reelt vindue men kun symboler, så muliggør rummet også at ligestille drømmen med virkeligheden. Kort sagt, drømmescenerne er lige så reelle som virkeligheden. De to rum har ens valør.

Du arbejder med en bagvæg hvorpå der skal projekteres lys. Kan du sige noget om denne brug af visuelle virkemidler?
Lyset er et ekstra element i scenografien. Lyset på bagvæggen arbejder hovedsageligt med den imaginære verden, drømmeverdenen. Det er endnu ikke designet, men jeg vil arbejde med et ekspressionistisk farvebrug. Men der er også et andet aspekt vedrørende lyset. Jeg har med lysdesignet valgt at indføre et symbolsk lag i scenografien. Et element af lys og mørke. Drømmen er lyset. Her befinder broderen sig. Mørket er den reelle verden og her befinder faderen sig. De to spiller op imod hinanden.

For at gå lidt væk fra stykket et øjeblik, kan du fortælle noget om hvad du som scenograf bedst kan lide at arbejde med?
Jeg har et meget splittet interessefelt. På den ene side er jeg meget optaget af enkelhed og renhed: det stramme enkle udtryk. På den andre side er jeg optaget af papplader og malede sætstykker. En mere ”crazy scenografi”, kan du sige. Her ligger fokus på den interaktion som opstår i legen. Scenografien bliver en vigtig medspiller til handlingen.

Mens scenografien i KOPFTOT…
…handler mere om mit æstetiske grundsyn. Det enkle rum hvor man arbejder med farver og ekspressionistiske virkemidler. Her er scenografien ikke i lige så høj grad en medspiller. Derimod giver den plads til teksten. Den lader teksten selv komme til orde.

SÆSON 2006/07