 |
|
|
|
|
 |
om BLACKBIRD Som menneske har jeg altid ment, at kærligheden er størst af alt. Som professionel ved jeg, at seksuelle overgreb på børn kan ødelægge det hele menneskeliv. Og jeg ved også, at bigotteri, sladder, fordom og kontrol kan udrette lige så meget ondt. Værsågod… kære teatergæst - om lidt får du præsenteret det hele. En 12-årig seksuelt for tidligt modnet pige lægger an på en mere end voksen mand. Hun mærker driften og spændingen, men er endnu ikke udviklet følelses- og forstandsmæssigt. En højst moderne beskrivelse af samfundets tidligt kønsligt udviklede småpiger, der i vor tid bliver hjælpeløse ofre for reklame og mode. Manden kommer i drifternes vold og forgriber sig halvhjertet, fordi den voksnes indsigt og viden splitter både hans sind og hans handlinger. De giver hinanden nydelse og ulivssår. Og stykket rummer derfor også kærlighedens almene historie, hvor følelse og erotik kan give fryd, men også smerte og svigt. Mennesket er på godt og ondt aldrig alene. Både mand, kvinde og barn er omgivet af et samfund, der kan både beskytte og straffe. I slige sager griber omgivelserne ofte alene til straffen, omend den udføres på forskellig måde. Den pædofile mand fængsles, mister ære og selvrespekt. Han genskaber efter afsonet straf kun med den allerstørste anstrengelse en tilværelse, der på overfladen kan forekomme normal, selv om skam, sorg og savn ligger som gråligt slim over resten af hans dage. Og den omsorg, der skulle værne og trøste barnet, bliver til foragt, moderlig jalousi på ungdom og seksualitet, kontrol og først og fremmest gloende øjne og sladder. Tilbage står det forladte barn dømt til ensomhed og en eksistentiel tomhed, der næppe nogensinde overvindes. Konfrontationen må komme. Vreden og hadet må slynges ud, og selvforsvaret endnu engang præsenteres. Er rollerne byttet om? Nej fortidens barn og nutidens unge kvinde var og er den stærkeste, hvilket sætter den voksnes soning i et anderledes lys end normal tankegang forudsætter. Kunstnerisk er det af høj karat at kunne fremstille et tabuiseret område med indsigt, soberhed og overblik. For når tæppet falder, må man stille sig selv det spørgsmål, om kærligheden trods alt ikke var størst af alt og skulle have haft mulighed for at vokse og blomstre. Hanne Reintoft |
| SÆSON 2006/07 | |
      |
|